BloggfŠrslur mßna­arins, febr˙ar 2010

Arfleif­in sko­u­ me­ Hei­ari snyrti og Bj÷rk borgarfulltr˙a.

naerverusalararf133.jpg

Ůa­ er sennilega aldrei eins tÝmabŠrt og nau­synlegt og n˙ en a­ hugsa til baka og rifja upp hvernig forfe­ur og mŠ­ur okkar lif­u. Ůrautseigjan, eljan og krafturinn bjˇ me­al ■orra Ýslendinga ■vÝ stˇr hluti ■eirra lif­i oft vi­ erfi­ar a­stŠ­ur bŠ­i kulda, vosb˙­ og fßtŠkt.

═ nŠrveru sßlar 1. mars rŠ­i Úg vi­ frŠndfˇlk mitt ■au áHei­ar Jˇnsson, snyrti og Bj÷rk Vilhelmsdˇttur, borgarfulltr˙a um arfleif­ina en ÷mmur okkar ■Šr MarÝa og StefanÝa ┴smundsdŠtur frß Krossum voru systur.

Hver voru skilabo­ ■essara kraftmiklu systra til afkomenda sinna og hvernig minnumst vi­ ■eirra sem fyrirmynda? áVi­ rŠ­um saman um lÝfi­ sem ■Šr lif­u ß Krossum og tengjum okkur vi­ lÝfssko­un ■eirra og gildismat. Hvernig getum vi­ mynda br˙ frß g÷mlu gˇ­u gildum fortÝ­arinnar yfir Ý hina flˇknu og ˇlgumiklu n˙tÝ­ sem vi­ lifum og hrŠrumst Ý?

maria_og_stefania_smundsdaettur.jpgMarÝa og StefanÝa ┴smundsdŠtur voru dŠtur ┴smundar Jˇnssonar og KristÝnar Stefßnsdˇttur frß Krossum. ŮŠr fŠddust fyrir aldamˇtin 1900, bjuggu og ˇlu b÷rn sÝn upp ß Krossum Ý Sta­arsveit. StefanÝa var­ snemma ekkja me­ stˇran barnahˇp og MarÝa var einstŠ­ mˇ­ir me­ tvŠr dŠtur. Vi­ frŠndfˇlki­ rifjum upp minningarnar um ÷mmur okkar, lŠrdˇminn sem ■Šr mi­lu­u, umbur­arlyndi­ sem ■Šr kenndu og hvernig ■Šr sřndu kŠrleikann Ý verki.


Hva­ er e­lilegra fullor­nu fˇlki en a­ l÷ngunin til a­ eignast barn

Ůßtturinn um ˇfrjˇsemi og allar ■Šr flˇknu hli­ar sem ■eim vanda fylgir er kominn ß vefinn.

HÚr


A­ glÝma vi­ ˇfrjˇsemi

naerverusalar1kr_tilverass30.jpgFßtt er eins e­lilegt full■roska fˇlki en l÷ngun og ■rß til a­ eignast barn. Barnleysi getur veri­ sßrsaukafullt vandamßl. Ůeir sem glÝma vi­ ˇfrjˇsemi verja oft m÷rgum ßrum af fullor­inslÝfi sÝnu Ý tilraunir til a­ eignast barn.

Skilgreining ß ˇfrjˇsemi er ■egar par hefur reynt a­ eignast barn Ý eitt ßr ßn ßrangurs. Tali­ er a­ 15-20% para ß barneignaraldri glÝmi vi­ ˇfrjˇsemi einhvern tÝmann ß lÝfslei­inni. Ëfrjˇsemi er fyrst og fremst lÝffrŠ­ilegt vandamßl enda ■ˇtt sßlrŠnir ■Šttir hafi svo sannarlega ßhrif.

Tilvera, samt÷k um ˇfrjˇsemi var stofnu­ 1989. Hlutverk Tilveru er m.a. a­ standa vi­ baki­ ß p÷rum sem ■arfnast tŠknifrjˇvgunarme­fer­ar. A­eins ■eir sem hafa veri­ og eru Ý ■eirri st÷­u a­ glÝma vi­ ˇfrjˇsemi og hafa reynt a­ eignast barn me­ a­sto­ tŠknifrjˇvgunar vita hversu miki­ ßlag ferli­ er og hversu mikil ßhrif ■a­ hefur ß tilfinninga- og lÝkamlega lÝ­an. Ef me­fer­in skilar ekki ßrangri eykst ßlagi­ enn frekar og algengt er a­ tilfinningar eins og sorg, vonleysi og kvÝ­i komi upp.

Fyrir nokkrum ßrum var TŠknifrjˇvgunardeildinni ß LSH loka­ og ger­ur var samningur vi­ ART Medica um a­ annast ■essa ■jˇnustu. TŠknifrjˇvgun eins og glasafrjˇvgun er kostna­ars÷m me­fer­ og oft er fleiri en einnar me­fer­ar ■÷rf. áKostna­ur fer m.a. eftiráhversu margar me­fer­ir pari­ hefur fari­ Ý og einnig hvort pari­ ß eitt e­a fleiri b÷rn saman.

Ëfrjˇsemi vir­ist vera vaxandi vandamßl.á ┴stŠ­ur eru vafalaust hvorki einhlÝtar nÚ einfaldar.

═ nŠrveru sßlar 22. febr˙ar ver­a ■essiá mßl rŠdd me­ ■eim KatrÝnu Bj÷rk Baldvinsdˇttur og Huldu Hr÷nn Fri­bertsdˇttur en ■Šr sitja Ý stjˇrn Tilveru. Me­al ■ess sem ver­ur fjalla­ um er hversu miki­ og margslungi­ ßlag ■a­ er a­ vera Ý ■essum sporum.á Ůa­ reynir ekki einv÷r­ungu ß lÝkama og sßl heldur einnig ß samband og samskipti para svo ekki sÚ minnst ß fjßrhagsleg ˙tgj÷ld sem ■vÝ fylgir a­ fara Ý fj÷lmargar tŠknifrjˇvgunartilraunir svo sem glasafrjˇvganir.

Vi­ rŠ­um um ˇfrjˇsemi og skilgreinum sÝ­b˙na ˇfrjˇsemi sem oft fŠr mun minni athygli. Lengi vel hefur ˇfrjˇsemi einnig veri­ feimnismßl áÝ hugum sumra. Ůa­ er von flestra a­ me­ opinni umrŠ­u um ■etta mßlefni muni ■a­ breytast.

Ůrßi fˇlk a­ eignast barn mß einnig spyrja hvort vi­ ■vÝ sÚ ekki bara ein lausn sem er a­ pari­ eignist BARN? ═ ■essu sambandi rŠ­um vi­ hva­ felst Ý hugtakinu barnfrelsi.

SÝ­ast en ekki sÝst er spurningin hvort stjˇrnv÷ld geti li­ka­ enn frekar til fyrir ■ennan hˇp t.d. me­ breytingum ß l÷gum og regluger­um ■essu tengdu.

Meira um ˇfrjˇsemi 22. febr˙ar ═ nŠrveru sßlar ß ═NN kl. 21.30.


VŠntingar og vonbrig­i nřnema Ý hßskˇla

naerverusalar_kr_hi11feb.jpgFyrsta ßri­ Ý hßskˇla er ekki alltaf dans ß rˇsum. Nřnema bÝ­a oft alls kyns skakkaf÷ll og hindranir. Ůeir leggja af sta­ Ý ■essa vegfer­, flest hver full vŠntinga en uppg÷tva sÝ­an stundum all harkalega a­ lei­in er hvorki bein nÚ grei­.á Vi­brig­in a­ koma Ý hßskˇla eru grÝ­arleg. áEnda ■ˇtt nemendur sÚu a­ koma ˙r ßgŠtum menntaskˇlum og eru margir hverjir tilt÷lulega vel undirb˙nir ■ß er nßm ß hßskˇlastigi frßbrug­i­ a­ mj÷g m÷rgu leyti. ═ hßskˇla er samankominn hˇpur nßmslega sterkra nemenda. Samkeppni getur ■vÝ veri­ mikil. Sß sem hefur veri­ me­ ■eim hŠstu Ý menntaskˇla er e.t.v. kominn Ý hˇp me­aljˇnanna ■egar komi­ er Ý hßskˇla.á

═ hßskˇlanßmi er ■ess krafist a­ nemendur beri ßbyrg­ ß eigin nßmi. Ůa­ er ekki kennaranna a­ fylgjast me­ ■vÝ hvort nemendur hafi lŠrt heima e­a sÚu a­ fylgjast me­ ■vÝ sem fram fer Ý tÝmum. Nemendur ver­a, ef ■eir Štla a­ nß ßrangri, a­ hafa fŠrni og getu til a­ vinna sjßlfstŠtt. Ůeir ■urfa a­ hafa nŠgjanlegan sjßlfsaga til a­ liggja yfir bˇkunum ßn ■ess a­ nokkur sÚ endilega a­ hvetja ■ß e­a fylgjast me­ a­ ■eir stundi nßmi­ sˇmasamlega.

Til a­ rŠ­a ■etta og margt fleira Ý ■essu sambandi koma ═ nŠrveru sßlar 15. febr˙ar tveir nßms- og starfsrß­gjafar Hßskˇla ═slands ■Šr JˇnÝna Ëlafsdˇttir Kßrdal og MarÝa Dˇra Bj÷rnsdˇttir.

Hlutverk nßms- og starfsrß­gjafa Ý hßskˇla er afar vÝ­tŠkt. Ůa­ er ekki lengur einskor­a­ vi­ a­ kynna nßmslei­ir e­a hjßlpa kr÷kkunum a­ velja sÚr brautir heldur einnig a­ kenna nßmstŠkni, hvernig undirb˙ningi undir prˇf ver­ur best hßtta­ og hugga og hvetja nemendur sem hafa ekki nß­ tilskyldum ßrangri. Vi­ rŠ­um um klßsus, sÝur og ˇheyrilegt fall fyrsta ßrs nemenda svo sem Ý l÷gfrŠ­i. Hva­ er hŠgt a­ gera fyrir tugi ef ekki hundru­ir nemenda sem t.d.áfalla Ý hinni alrŠmdu Almennu? Eins er forvitnast um hvort nßmsrß­gjafar lei­beini kennurum Ý samskiptum ■eirra vi­ nemendur og hvernig sÚrtŠkum hˇpum er sinnt eins og ■eim sem glÝma vi­ lesblindu?


Sta­a Šttlei­ingarmßla ß ═slandi Ý dag

naerverusalar_aettlkk123.pngTilkoma barns ß heimili er oftast nŠr tilefni gle­i og eftirvŠntingar. Ůetta ß ekki sÝ­ur vi­ Ý ■eim tilvikum ■egar b÷rn eru Šttleidd. NŠr undantekningarlaust hafa fj÷lskyldur sem bÝ­a eftir a­ fß barn Šttleitt gengi­ Ý gegnum langan bi­tÝma sem jafnvel er stundum hla­inn ˇvissu. M÷rg p÷r eru ■ß ■egar b˙in a­ ganga langa ■rautarg÷ngu vi­ a­ reyna a­ eignast sitt eigi­ barn og Ý ■vÝ sambandi gengi­ Ý gegnum erfi­ar a­ger­ir og tilraunir ß svi­i tŠknifrjˇvgunar.

═ ■Šttinum ═ nŠrveru sßlar 8. febr˙ar ver­a ■essi mßl sko­u­ nßnar. Nř˙tkomin bˇk, Ëskab÷rn ver­ur kynnt en segja mß a­ h˙n sÚ eins konar biblÝa Ý ■essum mßlaflokki. Ůetta er fyrsta bˇkin sem kemur ˙t um Šttlei­ingar Ý 45 ßr.

Enn er bi­listinn eftir a­ Šttlei­a barn grÝ­arlangur. Yfir 100 fj÷lskyldur bÝ­a ■ess a­ geta sˇtt barn til eitthva­ af ■eim l÷ndum sem ═sland hefur Šttlei­ingarsamband vi­.

Gestir ■ßttarins eru ■au:
Sigr˙n MarÝa Kristinsdˇttir, bla­ama­ur, doktorsnemi og h÷fundur bˇkarinnar Ëskab÷rn og H÷r­ur Svavarsson, forma­ur fÚlagsins ═slensk Šttlei­ing.

═ ■Šttinum rŠ­um vi­ um HaÝti og hvort ■a­ sÚ raunverulegur m÷guleiki a­ gert ver­i formlegt Šttlei­ingarsamband milli ═slands og HaÝti. Hvernig geta Ýslensk stjˇrnv÷ld li­ka­ enn frekar fyrir Ý ■essum mßlum? UNICEF og ÷nnur al■jˇ­leg samt÷k hafa vara­ ■jˇ­ir heims vi­ hŠttu ß ■vÝ a­ nokkurs konar gullgrafaraŠ­i brjˇtist ˙t hjß fˇlki sem vilja Šttlei­a b÷rn Ý kj÷lfar h÷rmunganna ß HaÝti. Hver eru helstu r÷kin fyrir ■vÝ a­ b÷rnin eru oftar en ekki or­in ßrsg÷mul og jafnvel eldri ■egar foreldrar fß ■au Ý hendurnar?
Hvernig er sta­an me­ Šttlei­ingar frß KÝna um ■essar mundir?

HÚr eru a­eins nefnd fßein atri­i af ■eim sem fari­ ver­ur yfir Ý ═ nŠrveru sßlar nŠstkomandi mßnudag.


Hin ßrangursrÝka sßlfrŠ­inßlgun HugrŠn Atferlisme­fer­

naerverusalar1hamkrbr26.jpgHelstu sÚrkenni HugrŠnnar atferlisme­fer­ar. SßlfrŠ­inßlgun sem hentar ■eim sem glÝma vi­ kvÝ­a, streitu og depur­. Oddi Erlingsson og Sˇley DavÝ­sdˇttir, sßlfrŠ­ingar segja frß nßmskei­i sem ■au bjˇ­a upp til a­ kenna fˇlki a­ tileinka sÚr ■essa ßrangursrÝku tŠkni.

═ NŠrveru sßlar kl. 21.30 1. febr˙ar ß ═NN.

Nßmskei­ Ý HugrŠnni Atferlisme­fer­, sjß meira ß vef KvÝ­ame­fer­arst÷­varinnar www.kms.is

HugrŠn atferlisme­fer­ er me­fer­arform sem sameinar bŠ­i a­fer­ir hugrŠnnar me­fer­ar (cognitive therapy) og atferlisme­fer­ar (behavior therapy).á ═ hugrŠnni me­fer­ fŠr fˇlk a­sto­ vi­ a­ breyta neikvŠ­u hugarfari ■annig a­ lÝ­an ■eirra fari batnandi. ═ atferlisme­fer­ er fˇlk a­sto­a­ vi­ a­ breyta atferli sÝnu, til dŠmis takast smßtt og smßtt ß vi­ ■a­ sem ■a­ kvÝ­ir fyrir a­ gera. Ůannig fer lÝ­an ■ess smßm saman batnandi og fˇlk ÷­last meiri tr˙ ß getu sinni.


Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband